At kalde tingene ved det rette navn

Hvad ville du sige til at blive kaldt alkoholiker? Det ville du næppe bryde dig om og opfatte det som et skældsord. Måske du ville tænke: ”Mig. Alkoholiker? Jeg sidder da ikke på en en eller anden bænk og sumper hele dagen”

Men hvad nu hvis du drak lige så mange genstande som dem på bænkene? At du var i stor risiko for at blive syg på grund af dit drikkeri men fortsatte med at drikke alligevel?

Hvad nu hvis dine venner fortalte dig, at de syntes du drikker for meget. Eller din kone truede med skilsmisse og tage dine børn med sig ? Selvom hun og ungerne indtil nu har forsøgt alt, hvad de kunne for at hjælpe dig med at dække over dit drikkeri.

Ville det ændre på din holdning, at du fik advarsler fra dit arbejde? Brugte alt for mange penge på alkohol? At du har det elendigt når du vågner om morgenen og bare skal have et par genstande for overhovedet at få tøjet på?

Hvad nu hvis alt dette var sandt for dig, men at du kun drak derhjemme – eller i smug? Eller måske du ikke drikker hver dag, men til gengæld tager en gevaldig druktur med ugers mellemrum – såkaldt kvartalsdruk.

Efter sådan en tur lover du at det aldrig vil ske igen. At dette var den sidste gang, og alligvel finder du sig selv 3 uger efter i samme situation med både fysiske og psysiske kvaler. Og en uklar fornemmelse af at du har lavet noget du ikke skulle men ikke præcis kan huske hvad der skete.

Ville du så kalde dig selv for alkoholiker? Sikkert ikke. At være alkoholiker er forbindet med et tabu, der gør det svært at erkende at der er et problem. I stedet kæmper man til det sidste for at holde facaderne – og paraderne – oppe, så man kan fortsætte sit kærlighedsforhold til flasken.

Alkoholiker er den kliniske betegnelse for et menneske, der drikker så meget at det skader personen selv og andre. På mange forskellige områder. Enten ved daglig indtagelse, eller ved drukture med jævne mellemrum. Men hos de fleste skaber begrebet alkoholiker det falske billede af en person, som sidder på en bænk rundt omkring i vores byer – ofte i en sørgelig forfatning.

Vi tænker ikke på familiefaderen, som gennem flere år har har et dagligt forbrug af alkohol, der langsomt nedbryder alt han har bygget op. Som regel fordi det er lykkedes ham selv at opretholde en ”pæn” facede gennem et spin af løgne og benægtelser - med god hjælp fra familien, der holder hånden over ham og hjælper ham med de værste tømmermænd og dækker over de skader han påfører sig selv og sine nærmeste.

Hvem er alkoholiker – ikke mig

Alkohol som stof betragtet er et kemisk opløsningsmiddel. Der samtidig har den effekt, at det gør mennesker, der indtager det, glade og bedre i stand til at slippe sine hæmninger.

Men alkohol er et dobbeltsidet sværd. For nogle - og det skønnes at det gælder ca. 10% af en voksen befolkning – bliver alkohol et stof på samme måde som narkotika. De udvikler en afhængighed af stoffet, som de mener hjælper dem til bedre at kunne klare stort set alle situationer i livet.

For disse mennesker er det ikke længere kun et spørgsmål om at det have det sjovt ved fester eller nyde et godt glas vin i gode venners lag. Det bliver en nødvendighed for at kunne tackle de udfordringer livet bringer til os alle.

Vi har alle hørt om Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring antallet af genstande et voksent menneske kan drikke uden risiko for helbreddet: 7 genstande for kvinder. 14 for mænd.

Men hvad så vi vi overskrider disse grænser. Er vi så en alkoholiker? Lider vi af alkoholisme?

Her er en officiel definition af ordet alkoholisme:

Alkoholisme er afhængighed af alkohol. Alkoholisme er karakteristisk ved et stærkt og ofte tvangspræget behov for at drikke alkohol, tab af kontrol over drikkevaner samt udviklingen af en stærk fysisk og psykisk afhængighed af alkohol.”

Denne definition åbner for tolkninger af ord som afhængighed og tvangspræget. Du siger måske: Jeg er da ikke afhængig og jeg bestemmer selv om jeg vil drikke eller ej. Det kaldes benægtelse. Den oftest anvendte ”undskyldning” for ikke at have et problem – selv om realiteterne viser det modsatte.

Udsagn (og utallige andre) som disse høres, når en person bruger benægtelse til at dække over et alkohol problem.

Spørger du om personen mener drikkeriet skader ham/hende vil svaret ofte være noget i retning af:

Nej da. Jeg passer mit job, har min familie og jeg jeg drikker kun det jeg selv vil. Når jeg vil.”

Det kan sagtens være rigtigt i de tidlige faser af udviklingen af alkoholisme.. Facaden ser stadig pæn og normal ud. Men kigger vi lidt nærmere på hvordan virkeligheden i familien ser ud vil vi ofte se et noget andet billede.

Men lad os først se på hvilke symptomer på alkoholisme, der er bred enighed om.

Kontroltab: Du kan ikke længere styre hvor mange genstande du drikker når du først er begyndt.

Abstinenser: Du har ikke kun den slags tømmermænd, der kan rystes af med en rask gåtur og et par panodil næste morgen. Du sveder, kan ikke spise, føler angst og mærker en ubændig trang til at drikke et par genstande for at få orden i systemet igen.

Skader: Ud over de fysiske skader, som nogle gange først kommer sent i forløbet oplever du at du mister venner, du bruger for mange penge, du har svært ved at passe dit job ordentligt, din familie er ved at falde fra hinanden og dine børn klarer sig dårligt i skolen.

Alkoholisme kaldes også for en familiesygdom. Las os se nærmere på hvad det betyder.

Bag facaden hos en familie med alkoholproblemer

Hvordan familien påvirkes

I familer hvor den ene eller begge forældre har et alkoholproblem, er det ikke kune den der drikker, der påvirkes af alkohol. Alle i familien påvirkes på den ene eller den anden måde.

Typisk vil det ikke være noget man snakker om, og familien gør hvad den kan for at ingen udenfor hjemmets fire vægge skal finde ud af at der er et problem.

I begyndelsen er det måske far, der får mere end en tår over tørsten ved familiefesten og opfører sig dårligt. Næste morgen er han fuld af bondeanger. Mor sørger for at han får den omsorg han har brug for - og så snakkes der ikke mere om det.

Men så sker det igen. Mor prøver at snakke med faren om hvad der dog skete, og hvorfor han verbalt overfaldt onkel Erling på den måde han gjorde. Nu bliver far vred og forklarer, at det var onkel Erlings skyld.

Ved morgen bordet kan børnene mærke, at der er en dårlig stemning mellem forældrene og spørger hvorfor far er sur. Men mor siger bare: ”Der er ikke noget – gå nu bare ud og leg”.

Grunden for benægtelserne, fortielserne og afledningsmanøvrene er lagt.

Efterhånden som tiden går, sker det oftere og oftere at mor og far skændes. Fars humør svinger helt uforudsigeligt. Tit forsvinder han ud i haven eller garagen og kommer tilbage lidt gladere med en lugt af alkohol fra munden.

Nu ved alle at der er sket en forandring i hjemmet – men ingen nævner det direkte. Fars drikkeri er som elefanten i rummet. Alle kan se den, men ingen taler om den.

Med tiden vil det kun blive værre. I dette tilfælde bruger vi manden som eksempel, men det kan lige så godt være kvinden, der udvikler et alkoholmisbrug, som vil fylde stort set alt i familien. Det samme gælder for en enlig forældre. Alkohol har overtaget styringen og alle har at rette sig efter den kurs den udstikker.

Fra at være éns problem – bliver det alles problem. Og alle kommer til at lide under det både fysisk og psykisk.

Her er nogle af de måder den enkelte i familen påvirkes og inddrages på:

Partneren får rollen som hjælperen, der sørger for, at den der drikker får den omsorg efter en druktur han eller hun har brug for uden at være kritisk i forhold til hvad der er sket. Han eller hun gør alt hvad der er muligt. for at andre ikke skal opdage, at der er et problem med alkohol i hjemmet.

Overfor sig selv benægter han eller hun også at der er et problem: ”Det går nok over”. Men angst og bekymring er blevet en fast del af hverdagen. Økonomien belastes, og det bliver svært at få tingene til at hænge sammen. Fælles familie aktiviteter aflyses fordi: ”Hvad nu hvis far eller mor bliver for fuld igen”.

For børnene får det også alvorlige konsekvenser at have en far eller mor, der drikker for meget. Børn elsker sine forældre betingelsesløst, men oplever måske ubevidst, at kærligheden ikke er gengældt.Det ene øjeblik bedyrer far eller mor sin store kærlighed til barnet. Det næste øjeblik skubber de det væk med et arrigt og umotiveret: ”Opfør dig ordentligt” .

Det gør børn utrygge. De kan ikke længere tage kamerater med hjem og i skolen får de svært ved at koncentrere sig. Meget ofte bliver de ofre for mobning, der selvfølgelig gør det hele værre.

Men der findes en løsning på disse problemer. Ingen påstår, at det vil være nemt. Men her kan du læse om, hvad du kan gøre, hvis alkohol er blevet et problem i din familie.

Hvad gør du hvis lynet slår ned i din familie