Hvem er Ahelp?

Tage Danielsen

Jeg er IT-Tekniker med eget firma i over 20 år, der tilbyder IT løsninger til virksomheder og private. Jeg er initiativtager bag A Help. I over 20 år var alkohol en fast bestandel af mit liv: Morgen , middag og aften. Hjemme, på jobbet, til fester og på hver dage. Der skulle øl til at klare enhver situation. Mange øl. På trods af de problemer det skabte, holdt familien ud, men sagde dog stop i 1997 og siden da har jeg ikke drukket alkohol. Jeg har i stedet viet en stor del af sit liv til at hjælpe andre, der har problemer med alkohol. Jeg deltager i interventioner i ramte familier. Holder foredrag på skoler, hospitaler og sygepleje skolen. Snakker med patienter på leverafdelingen og med beboerne på forsorgshjemmet om, hvordan jeg er kommet mig efter misbrug af alkohol. Mit mål med A Help er at være med til at gøre en forskel i menneskers liv, der søger hjælp til at overkomme et alkoholproblem.

Gunnar Blaschke

Gunnar er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøskole i 1988. Han har trods et omfattende misbrug af både alkohol og stoffer haft job i ugepressen, dagspressen, tv og i Forsvaret, hvor han blandt andet lavede reportager fra mange af de steder i verden, hvor danske soldater er udsendt. Altid med misbruget som sin faste følgesvend. Han kan tale med om at opretholde en facade og passe et job indtil det hele ramlede i 2007, og han var så nedbrudt, at han var nødt til at spørge om hjælp. Gunnar har også et oprigtigt ønske om at hjæpe andre i samme situation og deler gerne sine erfaringer omkring, hvordan han har fået et godt liv uden alkohol og stoffer. Han skriver tektsterne og er med til at tilrettelægge siderne her på A Help.

Vision

Vi ønsker at række ud til den store gruppe af pårørende, der lever med en partner som på grund af alkoholproblemer ikke formår at bidrage til familiens ve og vel. Vores mål er gennmem forskellige online tiltag at tilbyde et let tilgængeligt og økonomisk attraktivt alternativ til eksisterende tilbud om behandling og støtte, så familien kan hele og blive sammen på trods af de sår alkoholproblemer skaber for dens medlemmer. De værktøjer vi tilbyder er rettet mod på sigt at ændre de forskellige handle mønstre, der fastholder både dig og din partner i misbruget, så den der drikker for meget selv får et ønske om at holde op med at drikke.

Mission

Vores motto er ”Vi taler om det” og relaterer til det tabu, der er i samfundet omkring alkoholproblemer. Vi tilbyder et forum til dig som pårørende, hvor du kan deltage uden at oplyse mere om dig selv end du ønsker andre skal vide. Vi bygger vores online kurser og online foredrag mere på personlige erfaringer end teoretisk viden, men trækker samtidig på de anerkendte kilder, der er på området omkring de mange forskellige facetter, alkoholproblemer skaber i en familie, og hvike personlighedstræk der typisk kendetegner en pårørende til en person, der drikker for meget. Vi ønsker at vores klienter opfatter os som medspillere frem for eksperter i kampen for at genoprette harmoni i familien.